Når du vælger din håndværksmester i Dansk Byggeri Horsens, får du færdigt arbejde - med garanti. På listen herunder finder du kun mestre, godkendt af en markant organisation i byggebranchen. Dansk Byggeri har ca. 6000 medlemsvirksomheder med i alt ca. 70.000 ansatte. Horsens-afdelingen har ca. 55 medlemsvirksomheder. Vælger du blandt dem, får du Byg Garanti oven i handelen.
Byg Garanti er et økonomisk sikkerhedsnet under de private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Ordningen dækker med op til 100.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Garantien dækker i fem år, efter arbejdet er færdigt.
Her finder du en brancheopdelt oversigt over medlemmerne i Dansk Byggeri Horsens, som alle er garant for godt håndværk og medlem af Byg Garanti.